Skip to main content

Behandling af hudlidelser

Behandling af Hudlidelser med Hypnoterapi

Behandling af hudlidelser

Forbindelsen mellem følelser og hudlidelser

Undersøgelser viser, at vi ikke altid føler vores følelser, som vi tror, vi gør. Når følelser bliver undertrykt, kan de i stedet manifestere sig fysisk – ofte gennem huden i form af hudlidelser som psoriasis, eksem og udslæt.

Vores hud fungerer som en refleksion af vores indre tilstand. Når vi undertrykker vores følelser, kan kroppen finde andre måder at udtrykke dem på, hvilket ofte sker gennem hudproblemer.

Psykosomatiske årsager til hudlidelser

Forskning har vist, at kroppen kan omdanne intense oplevelser og følelser til fysiske symptomer. Hvis vi oplever et chok eller en situation, hvor vores kamp- eller flugtreaktion aktiveres, men vi ikke kan reagere fysisk, kan kroppen fryse fast. Følelserne indkapsles i energifeltet, og kroppen kan reagere med hudproblemer som udslæt eller eksem.

Nogle hudlidelser er midlertidige og opstår i bestemte perioder, mens andre er vedvarende, fordi det underliggende problem ikke er løst. Hvis følelsen forbliver uforløst, kan symptomerne gentage sig igen og igen.

Hypnoterapi som behandling af hudlidelser

Jeg arbejder ud fra overbevisningen om, at mange hudproblemer har en psykosomatisk årsag. Hypnoterapi kan hjælpe med at afdække og forløse de underliggende følelser, der kan være årsagen til din hudlidelse.

Første behandling

Den første session starter med hypnoterapi, hvor jeg efter diverse centrering og grounding øvelser, stiller spørgsmål til din underbevidsthed for at forstå, hvad der ligger bag hudlidelsen. Behandlingen kan inkluderer følgende men vil altid blive tilpasset den enkelte og vedkommendes problemstilling:

  • Visualiseringer, sansninger og energiøvelser
  • Positive suggestioner
  • Centrering og grounding
  • Energetisk healing og åbning af blokerede energi i kroppen
  • Eventuel integration af teknikken Partsterapi, hvor vi taler med to sider af din personlighed

Efterfølgende behandlinger

Ud fra de indledende svar fra første session tilpasses de efterfølgende behandlinger. Disse kan omfatte:

  • Regressionsterapi
  • Gestalt-dialog
  • Energiøvelser og energetisk healing
  • Yderligere visualiseringer og positive suggestioner
  • læring i at mærke sin krop og sine følelser
  • Læring i at udtrykke følelser, sætte grænser og sige nej

For nogle klienter, især dem med livslange hudproblemer, kan processen tage længere tid. Det kræver indsigt i, hvilke følelser der er blevet undertrykt, samt en bevidst indsats for at forløse dem.

Proces for følelsesmæssig forløsning

Forløbet kan ofte opdeles i tre faser:

  1. Forståelse og erkendelse – Identifikation af undertrykte følelser.
  2. Følelsesmæssig forløsning – At tillade sig at føle vrede, sorg, frygt osv.
  3. Læring og integration – At udtrykke følelserne konstruktivt gennem fx assertiv kommunikation, fysiske øvelser eller terapeutiske teknikker.

Hvor mange behandlinger er nødvendige?

Antallet af behandlinger afhænger af, om hudlidelsen er forårsaget af en enkelt oplevelse eller et livslangt mønster af undertrykkelse. I nogle tilfælde kan få sessioner være nok, mens andre kræver et længere forløb.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Jeg besvarer gerne dine henvendelser og hjælper dig videre i processen.