Nørregade 41, lok. 307, 1165 København K +45 23 28 73 23 kontakt@ibenbruunnielsen.dk Man - Fre: 10-17.30 & Lør: Efter aftale

Hudlidelser

Psoriasis, Eksem, Udslet

Undersøgelser viser at vi ikke altid føler vores følelser, på den måde som vi tror vi gør. Bliver følelser ikke følt men undertrykket, kan de komme til udtryk igennem vores hud som forskellige hudlidelser. Når vi prøver at undertrykke vores følelser, kan de komme ud på måder der er mere skadelige for os, end hvis vi ville tilladte os at føle følelserne. Din hud føler for dig, og udtrykker sig derefter i et nonverbalt sprog, der kan komme til syne igennem f.eks. eksem, psoriasis eller diverse udslet.

Forskerne har fundet ud af at kroppen kan omdanne intense oplevede ideer og fantasier til fysiske realiteter.

Det samme sker, hvis vi får et chok eller bliver udsat for ekstrem fare, derved bliver vores flugt eller kamp refleks aktiveret. Hvis det ikke er mulig at flygte eller kæmpe, stivner kroppen ofte i stedet og følelsen bliver indkapslet i kroppens energifelt. Herefter kan vi få et udslet, fordi kroppen ikke kan komme af med den ubehagelige følelse på andre måder. Nogle af disse udslet, eksemer og andet er midlertidige og blusser frem indimellem eller på visse tidspunkter af året, andre er vedvarende da problemet ikke bliver løst men ligger og genskaber sig selv.

Hudlidelser og hypnoterapi

Jeg arbejder normalt ud fra den overbevisning at alle hudproblemer, skyldes psykosomatiske årsager.

Første behandlingen starter generelt ud med Hypnoterapi, hvor jeg stiller spørgsmål til din underbevidsthed angående din hudlidelse, for at forstå hvad der ligger bag og hvad der skal til, for at du kan give slip på symptomerne. Resten af første session fortsætter med visualiseringer, positive suggestioner, centrering, afslapning og andet relevant. Er du klar til det og virker det relevant for dig kan vi inkorporere Partsterapi i første session.

Ved efterfølgende behandling, arbejdes der normalt ud fra, det du svarede til de indledende spørgsmål i første session. Herefter kan vi integrere andre teknikker som regressionsterapi, gestalt dialog, energiøvelser, Partsterapi, plus mange flere visualiseringer og positive suggestioner. Der kan desuden arbejdes med at lære, at føle og udtrykke sine følelser på en mere funktionel måde, sige nej, sætte grænser eller andet der er relevant for dig.

For nogle klienter med hudproblemer, f.eks. hudproblemer der har eksisteret det meste af ens liv, kan dette være en længere process som man skal igennem. Hvor man først opdager og forstår hvilke følelser der er man har lært at undertrykke, og altså båret rundt på inden i sit system.

Herefter kommer en periode hvor man tillader sig at udtrykke følelserne, måske har man behov for at være vred, rasende, ked af det, føle sorg, føle sin frygt, føle sig uretfærdigt behandlet, forstå at man er blevet undertrygt, udnyttet eller misbrugt af andre etc. Det kan være en længere periode, hvor man er i meget dårligt humør og har brug for at være en del alene.

Sidste fase kan være at man lære at udtrykke følelserne når de opstår, f.eks. igennem assertiv kommunikation eller lader sig komme ud med følelserne ved at slå i nogle puder, slå ukrudt ihjel, ryste kroppen, råbe, skrige, stampe i jorden, græde, i det hele taget lade følelserne komme ud på en god måde og under kontrollerede forhold så man ikke skader andre eller ens forhold til de andre mennesker.

Det er forskelligt hvor mange behandlinger der er brug for, alt efter om problemet til en vis grad skyldes en opdragelse hvor individet er blevet trænet til at undertrykke sine følelser eller at hududslettet er opstået pga. en enkelt hændelse som man er vred over, ked af eller lignende og som stadig ligger i ens system. Sidstnævnte kan i nogle tilfælde læses ved en behandling hvis klienten er klar til at mærke og give slip.

Har du nogle spørgsmål angående ovenstående skal du være velkommen til at skrive en mail til mig, så besvarer jeg gerne disse over mail.

 

 

Nørregade 41, lok. 307, 1165 København K +45 23 28 73 23 kontakt@ibenbruunnielsen.dk Man - Fre: 10-17.30 & Lør: Efter aftale